ESG

Bæredygtighed og ansvarlighed skal indarbejdes i hverdagen

Handling frem for pæne ord

Hos V.S. Larsen tror vi på, at bæredygtighed og ansvarlighed skal indarbejdes i hverdagen – ikke som et løsrevet projekt, men som en integreret del af vores overordnede strategi. Som en af de store malerentreprenører i og omkring København ved vi, at de valg, vi tager i driften, gør en reel forskel for miljøet, vores medarbejdere og vores samarbejdspartnere. Vi arbejder derfor målrettet på at reducere vores samlede klimaaftryk og løfte vores sociale ansvar, uden at det går på kompromis med fremdriften, tidsplanerne eller den høje håndværksmæssige kvalitet. For os handler ESG simpelthen om sund fornuft, gennemtænkte processer og et ønske om at aflevere projekter, vi kan være stolte af på alle parametre.

Grønnere transport og en papirløs hverdag

Vi kigger hele tiden på, hvor vi kan optimere vores drift for at minimere udledningen i hverdagen. Det gælder blandt andet vores serviceflåde, hvor vi er i fuld gang med at omstille til elbiler, så vores malersvende og entrepriseledere kan køre mere klimavenligt ud til byggepladser og ejendomme i Storkøbenhavn. Samtidig har vi vinket farvel til tunge papirbunker og skabt et moderne, papirløst kontor. Når aftaler, kvalitetssikring (KS) og sagsstyring kører digitalt, sparer det ikke bare miljøet for ressourcer – det sikrer også en hurtigere sagsbehandling, færre fejl og en langt nemmere hverdag for både vores folk på pladsen og vores kunder.

  • +0

    Års erfaring

  • +0

    Medarbejdere

  • +0

    Glade kunder

Mindre spild og maksimal genanvendelse

I et malerfirma er materialer en stor del af hverdagen, og netop derfor er vores nuværenede fokus rettet mod at reducere spild. Vi vil gerne optimere vores indkøb og planlægning på det enkelte projekt, så vi kun bruger det der skal til og derved undgår at brugbare materialer ender som affald. Det, der kan genbruges, arbejder vi på at få sorteret og genanvendt korrekt. Samtidig rådgiver vi gerne vores kunder om slidstærke, miljømærkede og indeklimavenlige produkter. For os handler godt malerarbejde nemlig ikke kun om, hvordan væggene ser ud, når vi pakker penslerne sammen – det handler i lige så høj grad om, at vi har passet godt på ressourcerne undervejs.

Kontakt os i dag

Vi vender tilbage snarest.